Botulinumtoksen (botox)

Botulinumtoksen (botox)

Botulinumtoksin (Azzalure®)

Det aktive stof i i Azzalure®. er botulinumtoksin A. Botulinumtoksin kaldes ofte ”Botox” i daglig tale.

Botulinumtoksin er et stof, som har den egenskab, at det kan afslappe muskelfibre. Botulinumtoksin har igennem mange år været anvendt til behandling af muskelkramper.

Når stoffet injiceres i rynker i ansigtet, som skyldes muskelaktivitet (mimiske rynker/smilerynker), afslappes disse. Stoffet bruges fortrinsvis i panden, men kan dog også mindske mimiske rynker ved øjnene, på overlæben, og mindske nedadhængende mundvige samt muskelbånd på halsen. Endelig kan stoffet også reducere ”gummesmil”.

Botulinumtoksin kan anvendes alene, hvis problemet kun er mimiske rynker. Da botulinumtoksin afslapper musklen, glattes rynken, men da rynken måske ikke fjernes helt, kan det være en fordel efterfølgende at anvende laserbehandling eller at injicere vævsfylder, f.eks. Restylane® for at få en yderligere effekt.

Andre rynkebehandlinger såsom photorejuvenation eller Restylane fillers kan være et godt supplement til botulinumtoksin.
Effekten indtræder i løbet af 3 til 10 dage. Det kan i starten føles lidt mærkeligt, da man jo pludselig ikke kan bruge den muskel, man tidligere har spændt.

Da musklen under den rynkede hud vil være mere eller mindre inaktiv, vil huden glattes mere og mere. Efter ca. 3 måneder begynder de fleste igen at kunne bruge musklen. Det er imidlertid ofte sådan, at en muskel man ikke har brugt længe, er besværlig at få i gang igen, og derfor vil det også her være sådan, at man efter flere behandlinger muligvis ”glemmer” at bruge musklen, og det vil derfor måske ikke være nødvendigt at få yderligere injektioner. Hvis man lider af spændingshovedpine, ses det ofte at hovedpinen reduceres efter behandling i panden, da musklen nu slapper af og ikke længere giver anledning til spændinger.

Oftest giver behandlingen en god og tydelig reduktion i de mimiske rynker. Effekten kan dog variere fra person til person. Nogle skal have større mængder af stoffet end andre for at få effekt og enkelte personer har kortere behandlingseffekt end gennemsnittet. Der vil være nogle ganske få personer, som ikke er modtagelige for behandlingen, formentlig fordi de har antistoffer, der neutraliserer stoffets effekt.

Efter at du har været til konsultation ved vores læge og har modtaget mundtlig og skriftlig information om behandlingen, skal du ifølge loven have mindst to døgns betænkningstid før du må få Azzalure/Botox behandling.

Før og efter billeder.